fredag den 28. december 2012

Huen er godt på vej

Jeg begyndte jo på en hue, for en rum tid siden. Men da jeg lige brugte december på at hækle en julegave til min søster, har den ligget lidt i bero.


Til aften har jeg dog givet den en skalle og er nu ca. halvvejs.


Det der med at strikke på rundpind er nu ganske smart. Jeg synes overgangen mellem pindene bliver meget pænere end med strømpepinde.

Arbejdet ser også mere ensformigt ud. Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg er blevet bedre til det der med strikkefastheden.




søndag den 9. december 2012

Nyt projekt!

Jep, et nyt projekt er påbegyndt.

Det skulle gerne blive til en hue.
En hue der matcher mine vanter.

Det er første gang jeg prøver at strikke rundt på rundpind. Det går ganske fint.



søndag den 2. december 2012

Uld er skønt

For snart lææææænge siden blev jeg færdig med mine norske sokker. Så nu skal de på bloggen.

Strikket i Karisma fra Drops i blå, hvid og brunmeleret. Karisma er virkelig lækkert uldgarn.

Mine vanter fra sidste år, er også strikket i Karisma, og de holder fint stadig. Se de norske luffer her

Jeg er ret vild med det norske mønster og jeg overvejer at strikke en hue i samme stil også. F.eks. den her.

Sokkerne har jeg ikke fået hæftet, derfor manglen på indlæg. Men NU er de klar. Hæftet og vasket og klar til brug. Det passer lige med vinterens komme.

Vanterne er også shinet op.


De har fået sig en tur i vaskemaskinen og så fandt jeg et par gamle luffer, som var gået i stykker, hvorfra jeg kunne nuppe foret. Det har jeg derfor syet ind i de norske vanter

Så er jeg klar til frosten!





fredag den 30. november 2012

Adventskrans

Så har jeg lavet årets adventskrans.

Adventsfarven er jo lilla, så derfor har jeg brugt netop den farve til min krans.

For et par uger siden købte jeg stativet, som kransen er bygget op ad. Det er af zink, hvilket giver et flot rustikt look.

Kombinationen af lilla, grøn og sølv er jeg helt vild med. Rundt om opsatsen har jeg bundet noget fint gran med nogle grene med lilla bær på, som jeg fandt ved blomsterhandleren.

Der udover har jeg tilføjet gran, lidt valnødskaller, en kogle og lilla og sølv julekugler i bunden.

Sidst men ikke mindst har jeg hængt glasskilte på med tal.

Jeg er ret glad for resultatet :).


mandag den 26. november 2012

Arne & Carlos' julekugler

Tidligere på året købte jeg bogen "Julekugler" af Arne & Carlos.
Den har ligget lidt hen, men nu fandt jeg den frem for et par dage siden.

Og her er resultatet. En flot julekugle, med juletræer på.

For at peppe det lidt op, har jeg strikket er grønt metalgarn ind i mønsteret. Det glimter så fint.


onsdag den 21. november 2012

Baby støvler

Jeg skal have en dreng til foråret og har derfor købt bogen "Velkommen til Verden", som består af forskellige opskrifter til baby. Opskrifterne er alle lavet til babyer fra 0 til 12 mdr. gamle.

Man skal jo ikke starte med for store projekter, så jeg kastede mig over et par små støvler.

De skal laves i bomuldsgarn og det havde jeg nemlig en rest liggende af i den rette tykkelse.

Så jeg gik igang, men da jeg nåede til det sidste rib stykke øverst på støvle nummer to, løb jeg tør for garn. Så skulle der tænkes hurtigt. Jeg skiftede derfor til blå (selvom det er uld) og strikkede færdigt.

Den første støvle måtte jeg så pille de sidste rækker op og strikke blå herpå også.

Resultatet er da meget godt. Jeg synes virkelig de er søde og glæder mig til at give ham dem på, når han engang kommer frem.






tirsdag den 20. november 2012

Gør-det-selv Til-og-Fra-kort

Igår så jeg, på en anden blog, at man kan lave sine egne til-og-fra-kort. Personen havde selv designet dem. De var fine. Og straks bestemte min hjerne sig for, at det ville jeg også.
Se bloggen og indlægget her:
http://www.minimegadesign.dk/diy-gavemaerker-diy-gift-tags-1881

Hermed følger en lille DIY på hjemmelavede Til-og-Fra-kort.

Disse ting skal du bruge:


Du skal også bruge en printer og noget tykt papir/pap, men det havde jeg ikke lige plads til på billedet.

Find forskellige små julebilleder, enten på nettet eller, som jeg, l word, under Clip Art (more Clip Art online nede i højre hjørne) og print dem ud på ret tykt papir og klip dem ud. Du vælger selv, om de skal klippes helt op til billedet, eller der skal være noget kant på. Jeg valgte lidt kant, det synes jeg er pænest.



Stryg noget lim ud på billederne og drys med glimmer. Pas på at limen ikke ligger i et for tykt lag. Det ser ikke pænt ud.
Vent på at limen tørrer og ryst det overskydende glimmer af.

Lav et hul med f.eks. en hulmaskine og bind noget tråd i.




Bum. Så har du dine egne til-og-fra-kort.







Strikkeprøve - ja ja

Jeg er en af de personer, der - når jeg finder en opskrift, som jeg MÅ lave - hellere vil i gang, end at begynde med en strikkeprøve.

En strikkeprøve er, som navnet angiver, en lille prøve på, om man opnår den ønskede strikkefasthed ved at bruge det garn og de pinde, som opskriften foreskriver, eller man evt. skal skifte en eller begge dele til noget andet.

Oftest står der oplyst en størrelse pinde, man skal bruge, hvorefter strikkefastheden oplyses. F.eks:

DROPS STRØMPEP nr 3,5 – eller det p.nr du skal bruge for at få 22 m x 30 p glatstrik på 10 x 10 cm.

Der er altså altid oplyst, hvor mange masker og pinde, der skal strikkes for at få et stykke på 10 x 10 cm.

Da jeg ikke rigtig gider det der med strikkeprøver, så prøver jeg selvfølgelig at springe over hvor gærdet er lavest.

Så da jeg forleden gik i gang med en ny opskrift (mere om det senere), så stod der, at et stykke på 10 x 10 cm skulle svare til 22 masker og 30 pinde på pinde 3,5 mm.

Jeg har ikke alm. pinde i 3,5 mm, så jeg brugte størrelse 4 mm. Jeg slog derfor de 22 masker op og strikkede et par pinde:


Jo jo, de 10 cm er der ca.
30 pinde er altså mange pinde, når man ikke rigtig gider det der, så jeg tænkte halvdelen! Men halvdelen er alligevel 15 pinde. Hmm...
Jeg deler med 4 så!
Jep, 7-8 pinde skal ca. give 2,5 cm.


Voilá! Det passer.
En lykkelig strikker kunne nu komme i gang med sin opskrift.

mandag den 12. november 2012

Et dejligt slag til at varme skuldrene

Ja, det har jo egentlig ligget færdig i over en uge nu, men jeg manglede lige at få det presset, med strygejernet, så det kom til at se helt fantastisk ud.

Det fik jeg så gjort i morges og kunne tage det på i dag. Jeg taler selvfølgelig om mit slag. Min skuldervarmer.

Nøj, jeg er glad for det. Det er det flotteste jeg endnu har lavet af beklædningsdele!
Og så varmer det fantastisk godt. Der er lidt træk på mit arbejde, så det varmer lige tilpas til, at man ikke mærker trækken. I hvert fald ikke på overkroppen :).

Som det ses på billedet til venstre her, så har jeg lavet et overstykke i retstrik (opskriften sagde egentlig rib, men jeg valgte ret og det er jeg egentlig ret glad for. Det ser pænt ud synes jeg.) Der er taget jævn ud, hvilket giver en effekt i sig selv, med tværgående striber på overstykket. I overgangen mellem overstykket og den resterende del, har jeg strikket et par pinde brunmeleret uldgarn ind og det giver en fed overgang.

Herefter er al den resterende del strikket efter de samme 4 pinde, som giver en såkaldt påfuglemønster.

Jeg har syet to knapper ovenpå hinanden og hæklet en ganske almindelig luftmaskerække, som løkke til lukning foran.

Hvor er jeg dog glad for den!


Opskriften har jeg fundet her: http://www.boligliv.dk/Kreative-Ideer/Lunt-efterar-strik-et-slag/
Men jeg har også fundet inspiration til den her: http://frumadsens.blogspot.dk/2012/03/strikket-slag.html

Garnet er Alaska, mørk rosa: http://www.tantegroen.dk/pi/Alaska_Mørk_Rosa_Mel_53_4125_.aspx
Billederne kan godt snyde lidt, men farven er altså sådan lidt rødvin-agtig/bourdoux

Den brunmelerede stribe er lavet i Nepal, mellembrun mix: http://www.tantegroen.dk/pi/Nepal_Mellembrun_Mix_0612_3332_.aspx

fredag den 2. november 2012

Uforklarlige masker

Nøj, hvor er det dog irriterende, når der pludselig er 153 masker på ens rundpind i stedet for 152...

Hvor kommer disse uforklarlige masker fra? En af livets gåder...

mandag den 15. oktober 2012

Hæklekursus part two - også bestået

Jeg har jo helt glemt at vise mit projekt fra 2. gang på hæklekursus.

Her lærte jeg de forskellige former for stangmasker: halvstangmasker, stangmasker, dobbelt stangmasker og endda også trippel stangmasker.

Nu har jeg vist lært alle de masker, der er i hækling, så min opgave på kurset var en opskrift, der indebar det hele.

En STJERNE!!




Ja, okay. Den er måske ikke så køn og ovenikøbet ret ujævn. Men jeg gjorde det.

Næste problem er så hvad den skal bruges til...

mandag den 8. oktober 2012

Hæklet rangle

I går satte jeg mig for at lave lidt lektier til mit hæklekursus, så jeg kastede mig over en hækleopskrift, som jeg tidligere havde set inde på en blog.

På bloggen Lises Manier findes en DIY på en rangle, som jeg synes er rigtig sød.

Jeg nåede ikke så langt, da der jo var Forbrydelsen III i tv, men lidt af vejen kom jeg da.


Er lidt stolt af at det lykkedes med det farveskift. 

torsdag den 4. oktober 2012

Hæklekursus part one bestået

I mandags var jeg til første omgang af mit hæklekursus. Det var super skægt. Vi startede ud helt fra bunden, med ark for hver slags masker, så vi fik lavet vores helt egen mappe.

Første projekt var et armbånd. Det består af luftmasker, fastmasker og en kant af krebsemasker.

Her er resultatet og jeg er stolt!

tirsdag den 25. september 2012

En helt ny verden åbner sig for en

Nu er det sådan at jeg skal have en lille om et halvt års tid. Pludselig er det ikke strikkeopskrifter til mig selv, jeg søger efter, men i stedet opskrifter på små sko, huer, jakker og hvad har du.

En yndlingsside er Purl Bee. En fantastisk butik i Soho i New York, som med løshånd giver opskrifter af al slags karakter fra sig. Se nogle af de ting, jeg har fundet her:

Små bitte støvler: http://www.purlbee.com/the-purl-bee/2009/10/28/whits-knits-elizabeth-zimmermanns-baby-booties.html


zimmermann-booties-5.jpg


Eller denne fantastiske krammeugle: http://www.purlbee.com/big-snowy-owl/

big-snowy-owl-2-425.jpg


Ud over dette har jeg købt mig en lille bog, med 20 opskrifter på baby-tøj mm.


img-8128-w335-h435.jpg


Er det ikke sødt?
img-8134-w250-h162.jpg


Denne baby får strik ind med modersmælken...


søndag den 2. september 2012

Man må ikke gå ned på gear!

Jeg har fået organiseret alt mit strikkegear, så nu er det hele samlet et sted. Det er blevet så fint.

I samme stund fandt jeg endnu et par uafsluttede projekter. Så ingen nye i den nærmeste tid.

Rappenskralder og færdige projekter

Jeg har lige færdiggjort min Rappenskralde. Den er en sjov lille en.
Jeg kunne give den en omgang i vaskemaskinen, således at den bliver filtet. Men jeg synes egentlig den er sød som den er.


Jeg har nu færdiggjort to projekter i løbet af de sidste par dage. Det er helt vildt! Jeg tænker at jeg skal fortsætte i samme stil og give mig til at strikke nr 2 af de norske sokker, som jeg gik i gang med tidligere på året. Det er store sager det her.


Forresten så skal jeg på hæklekursus i oktober! http://m.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Tekstil_Haandarbejde/3559806/
Det glæder jeg mig afsindigt til. Jeg har jo hæklet lidt, men jeg vil gerne have lært det helt fra bunden af, så jeg ikke får lært mig selv en masse unoder. Mere om det senere...

tirsdag den 28. august 2012

Bare arme til den kolde vinter

Hurra min hørtrøje er færdig. Den har egentlig ligget færdig i min strikkekasse i et stykke tid, men opskriften sagde at der skulle hækles en picot kant, men jeg begyndte på den og konstaterede at det var jeg ikke helt skarp i.
Så derfor er stropblusen erklæret færdig.

Juhuuu! Et projekt der er lykkes rigtig godt.

torsdag den 23. august 2012

Hjerter til en jeg har kær

Forleden gav jeg min dejlige veninde sin fødselsdagsgave. Det var en bog, så indpakningen havde svært ved at skjule indholdet.

I stedet besluttede jeg mig for at pynte den lidt, så jeg hæklede to hjerter efter opskriften på Karlssons Kludeskabs blog: http://karlssonskludeskab.blogspot.dk/2012/01/diy-hklet-hjerte-til-pynt-til-pjank-til.html

Jeg måtte lige prøve et par gange, før den sad der. Men resultatet blev ganske fint synes jeg.

onsdag den 4. juli 2012

Jeg er glad...

Jeg er en glad strikker.

Min vrang er nu korrekt og den ser så fin ud. Så fin at jeg lige har tilføjet lidt glitter, for at gøre det ekstra flot.









Forleden dag, hvor jeg var syg, fik jeg en kæreste-gave og man kan da ikke lade være med at blive glad i låget, når gaven er det her:

tirsdag den 26. juni 2012

Vrang = forkert

En ven fortalte mig i dag, at hun havde kigget på min blog og at hun kunne se at der er noget galt med min vrang. Den lissom.....drejer.

Jeg kiggede efter og rigtig nok, vrangpindens masker har et lille vrid.




Hvad søren...

Og så gik det op for mig. Jeg har strikket min vrang forkert. En hjerneblødning er kommet over mig og så har jeg simpelthen strikket de vrange masker forkert. Hvor er det træls mand. Heeeeelt forfra.

Til gengæld kan jeg glæde mig over at jeg har modtaget mit iPhone cover, som jeg straks er gået igang med at sy på...




søndag den 24. juni 2012

Strikkefasthed part two

Jeg har nu i flere dage prøvet mig frem med forskellige metoder for at få strikkefastheden på plads.

Efter utallige forsøg er jeg nu kommet frem til noget der er begyndt at ligne noget.
Det er ikke perfekt, men meget bedre end de første pinde jeg strikkede.

Det jeg er kommet frem til, er lige modsat det jeg skrev sidst. Nemlig at at man skal strikke pindene med samme hold i garnet. Flere har sagt til mig at jeg skal strikke vrang strammere end ret. Men når jeg strikker den vrange pind strammere,
så bliver ret-pinden meget løs og det giver de lange masker. Altså skal pindene strikkes, på samme måde/med samme fasthed, om det er ret eller vrang.

Jeg er endnu en strikkeerfaring rigere...

søndag den 17. juni 2012

Strikkefasthed

For tiden har jeg kastet mig over en fin sommerbluse i ganske almindelig glatstrik og rib, men jeg er stødt ind i et problem. Et problem kendt af alle strikkere - STRIKKEFASTHED!

Jeg har, grundet min manglende strikkeerfaring, troet, at ordet strikkefasthed betød, at alle pinde skal strikkes med samme hold i garnet.
MEN dette er ikke tilfældet.
Strikkefasthed betyder at alle pinde BLIVER ens. Vrang skal strikkes anderledes end ret. Vragen, tror jeg, skal strikkes fastere end ret for at få det til at se ens ud.

Jeg har eksperimenteret lidt, men jeg kan bare ikke få det til at være ens.

Egentlig gør det jo ikke noget. En vask skal nok få det rettet op, men rent principielt, så vil jeg have det til at lykkes.

Har du et godt råd, så skyd endelig!

lørdag den 9. juni 2012

Armbånd i alskens farver

Når der skal pyntes lidt, hvorfor så ikke iklæde sig en masse farverige armbånd?

I magasinet Kreativ Strik fik jeg et tip til at lave armbånd, hvor kun fantasien og ens knappelager sætter grænser.

Jeg har købt 1mm tykt lædersnor (brun og sort), samt broderigarn og knapper i Panduro

Klip et 50 cm langt stykke af lædersnoren.
Vælg knap og farve som går godt sammen.
Klip ca 80 cm af broderigarnet.
Fold lædersnoren midt på.
2 cm fra løkken bindes garnet på med en knude.
Vikl garnet rundt om knuden et par gange.
Begynd nu at hæfte garnet fast på lædersnoren ved at lave 8 taller.
Slut af når garnet fylder 15-16 cm (afhængig af ens håndleds tykkelse).
Bestem selv hvor tæt garnet skal være. Ønskes at se mere af lædersnoren klippes et kortere garnstykke, f.eks. 60 cm.
Til sidst påmonteres en knap, perle eller andet og lædersnoren lukkes med en knude.







Kun fantasien sætter grænser. Jeg har Bl.a. tilføjet et par guldtråde til et af mine bånd. Det giver en fed effekt. Brug dog kun et par enkelte tråde, da et helt bundt bliver for træls at håndtere.


Armbåndene kan også laves i en "herre-version", hvilket klæder kærestes håndled ganske fortrindeligt.

onsdag den 6. juni 2012

Høje sokker

I vinters havde jeg købt garn ind til nogle flotte sokker, men fik ikke gjort noget ved det.

Igår fik jeg dog lige lyst til at kaste mig over dem.

Det er i det samme mønster som mine vanter, nemlig norsk. Det kan jeg så godt lide.

Her er resultatet indtil videre:

tirsdag den 5. juni 2012

Lidt af hvert

Ja i den sidste tid har jeg kastet mig over forskellige ting.

Bl.a. er jeg kommet med på Arne og Carlos bølgen. To nordmænd der laver de mest fantastiske ting. Jeg har købt denne bog af dem, som jeg glæder mig til at kaste mig over. Om end årstiden ikke lige er til det...



Ud over det har jeg bestilt mig et nyt iPhone cover. Jeg blev nødt til det. Jeg så det, da jeg browsede lidt igennem Farmorfabrikkens fantastisk blog.

Det er simpelthen et cover som man selv broderer på.

Det er jo helt fantastisk.

Sidst men ikke mindst, vil jeg gøre opmærksom på den her blog: http://meretesmonstermonster.blogspot.dk/

En norddame, der strikker trøjer med monstre på. Jeg kunne godt forestille mig, at min nevø snart må vende sig til at gå i strikketrøjer :).

Der er åbenbart noget med de nordmænd og strikkeriet...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...